Så kom alt på plads. Vi havde oprindeligt fortalt om flytningen henne i krydset ved Frisko. Men da vi havde forhandlet alt på plads og lejekontrakten var print, trak de i land. Udgifterne til at istandsætte var fordoblet og huslejen ligeledes. Så røg muligheden og vi nåede lige at tænke "årh nej, hvad gør vi nu!?".
Men ak, det blev for det bedre! For så fandt vi den perfekte mulighed, i første omgang ledigt i 3,5 år, med mulighed for forlængelse hvis alt går som de tror. Så: Vi flytter nu i vores helt eget hus, med mere plads, mere hygge, fantastiske muligheder, fitness-naboer, masser af busser, flere p-pladser og gode omgivelser!
Huset er den bygning som den hvide pil peger på. - 3 etager, som er vores helt egne.
Weekenden op til flytningen, pakker vi sammen ned og gør klar til mandag morgen! Pizza, snacks, musik og hyggeligt samvær!
Vestre Ringgade 61, 8200 Aarhus N – Mange busser, hele tiden: 5A, 2A, 13, 22 og 7 minutters gang derfra, er der også Letbanen og linje 100, 200, 120, 121, 122, 123.
EGET HUS. TRE ETAGER. SKØNNE MULIGHEDER
STUEN: FORANDRINGSRUMMET - Stort, socialt hyggerum sammen med køkken (ikke længere adskilt)
- Rum til cirkeltræning/yoga/klang/m.m. (ikke normal træningssal, men rum vi får blødt træningsgulv på og indretter til det).
- krea- og spillerum.
Toiletter på alle etager.
1. SAL: BORGERHJÆLPEN & BEHANDLINGSRUMMENE
Hyggelig gang med mørke trægulve med tilhørende lokaler. Her kan man gå op til samtaler med terapi, kropslige behandlinger og samtaler med f.eks. mentor, socialrådgivere, fællesmøder og andet. Så får man lidt ro til det - alle rummene har masser af vinduer/lys og hyggelige trægulve. Da der er ret mange lokaler kommer vi nok også til, sammen med jer, at finde på flere gode ting at skabe på etagen.
2. SAL: HF FUNDAMENTET
HF får sin helt egen etage - med store og små klasserum til Klassens Time, møder med studiementor og endnu et Yoga/wellness/klang-rum.
RAMMERNE
I midten af det hele er en flot, stor vindeltrappe - hele vejen op bliver der hængeplanter og vægkunst. Derudover er billederne herunder jo taget da det var mere kontoragtigt. Huset giver os nogle helt vidunderlige rammer for at skabe hygge sammen! Masser af grønt, grea, hyggelige gamle møbler og et sted hvor vi både kan mærke varmen og hygge, uden at det lidt for snavset 😉
P-PLADSER
Hele 8 stk!
FAKTABOKS:
- 747 kvm.
- Lokalerne er den oprindelige administrationsbygning til de Forenede Mejerier, som i årene 1955-1958 forsynede både aarhusianerne og de amerikanske tropper i Vesttyskland med mælk.
- Naboen er Fitness Center
- I kort gåafstand er der Aldi, m.m - og yderligere 5 min gang er Storcenter Nord.