Om HF Fundamentet

HF Fundamentet er et tilbud til dig under 30 år, der af forskellige årsager har svært ved at komme i gang med en gymnasial uddannelse, eller som tidligere har forsøgt, men havde svært ved at komme igennem.

HF Fundamentet er et samarbejde mellem Aarhus HF & VUC og Fundamentet, hvor du kan få et fagligt og socialt fundament for at kunne få en gymnasial, adgangsgivende eksamen.

Du kan kontakte os på info@fundamentet.org, hvis du gerne vil optages eller høre mere.

 

Du får det bedste fra to verdener

1. Du tilmeldes online-undervisning på Aarhus HF & VUC. Det betyder, at du tager fagene på online via deres elæringsportal. Dette giver dig mulighed for at studere i et tempo tilpasset dine individuelle behov, og du skal ikke følge alle andres tempo for at være med.

2. Sammen med dine medstuderende på HF Fundamentet får du et studiemiljø i vores lokaler. Her får du et netværk, sammenhold, hjælp til opgaver, lektier og til at forstå og bruge IT-programmerne, som der bruges i online-undervisningen. Der bliver heller ikke registeret fravær på fremmøde.

Support og støtte undervejs

Hver uge vil en lærer fra Aarhus HF & VUC være til stede i Fundamentet for at give individuel faglig støtte og lave korte undervisningssekvenser. Det betyder, at selvom undervisningen hovedsageligt foregår online, så vil du stadig have to klasselærer der ugentligt kan støtte op omkring din læring. 

Du får også din egen kontaktperson i Fundamentet, som ligeledes kan hjælpe dig med at skabe et overblik og holde fast i motivationen. Denne person kan også hjælpe dig med dine lektier og vil støtte dig igennem hele dit forløb i HF Fundamentet.

 

Fag og niveauer

HF Fundamentet har to hovedfag, som dig og dine medstuderende tager sammen:

  • Dansk A
  • Engelsk B

Det tager et skoleår at tage begge fag på HF Fundamentet. Det betyder, at der ved studiestart i august/september måned er eksamener i maj/juni.

 

Kommende studiestarter for HF  Fundamentet

August 2020

Kontakt os på info@fundamentet.org, hvis du gerne vil optages på HF Fundamentet eller høre mere.

 

Video: Hvad er Fundamentet?

SU og økonomi

Via HF Fundamentet bliver du tilmeldt to onlinefag på Aarhus HF & VUC. Dette er i udgangspunktet ikke nok til at modtage SU, da man skal have mindst 23 timers undervisning om ugen for at være SU-berettiget. Der er derfor to muligheder.

 

Mulighed 1

Du kan vælge at tage et tredje enkeltfag hos Aarhus HF & VUC, hvilket ville gøre, at du kommer op på de mindst 23 timer. Det kan du gøre enten som almindeligt enkeltfag, hvor du har fremmøde på Aarhus HF & VUC. Du finder mere info om dette her. Du kan også tage et tredje fag som online-undervisning. Dette fag vil så blot blive en del af din undervisning hos HF Fundamentet. Du kan læse mere om andre online enkeltfag her.

 

Mulighed 2

Hvis du modtager uddannelseshjælp af Aarhus Kommune, kan der være en mulighed for, at HF Fundamentet accepteres som en del af din indsats på vej mod uddannelse. Hvis den kan dette, vil du kunne modtage uddannelseshjælp løbende under dit skoleår i HF Fundamentet, hvilket betyder, at du kan nøjes med de to fag og stadig have en fast økonomi.

Fundamentets socialrådgiver Katrine Jørgensen hjælper meget gerne med at undersøge dine muligheder for at fortsætte på uddannelseshjælp under din HF Fundamentet. Tag blot fat i os via info@fundamentet.org – så undersøger vi det sammen. 

Hvem er målgruppen?

HF Fundamentet er for unge mellem 18-29 år, der har udfordringer i livet, der gør det svært at påbegynde eller komme igennem en ungdomsuddannelse. Det kan være angst, ADHD eller andre lignende udfordringer. Hvis du modtager uddannelseshjælp er HF Fundamentet også et godt tilbud til dig.

 

Hvad sker der efter HF Fundamentet? 

Det tager et skoleår at blive færdig med Dansk A og Engelsk B på HF Fundamentet. Efter afslutning af HF Fundamentet skal du tage de fag på HF, du mangler, for at få en gældende eksamen. Disse fag kan du tage som almindeligt på Aarhus HF & VUC. Hvis du har lyst, kan vi sammen tage stilling til, om du kan fortsætte med at tage dine fag via HF Fundamentet.

Normalt tager en HF-uddannelse to år. Igennem HF Fundamentet vil din samlede HF-uddannelse komme til at tage i alt tre år, hvis du efter HF Fundamentet bruger to år på at tage resten af dine fag. 

Du får fuld studievejledning hos Aarhus HF & VUC, så du kan vælge den helt rette løsning for dig. 

Andre fag end dansk og engelsk?

I udgangspunktet er fagene på HF Fundamentet Dansk A og Engelsk B. Hvis du dog allerede har et eller begge af disse fag, kan det godt være muligt for dig at vælge andre fag og stadig blive en del af HF Fundamentet. Tag fat i os via info@fundamentet.org – så kan vi prøve at aftale nærmere. 

     

    Du bliver også en del af Fundamentets andre tilbud

    Når du starter i HF Fundamentet, får du samtidig også mulighed for at bruge Fundamentets øvrige muligheder og tilbud. Der kommer mange forskellige andre unge i huset, og sammen med dem har du mulighed for gratis:

    • Fitnesshold tre gange ugentligt
    • Angsthåndtering
    • Terapeutiske samtaler
    • Kropslig behandling
    • Ture ud af huset (overnatninger, gåture, teater, biograf, udstillinger osv)
    • Ugentlige sociale aktiviteter som rollespil, e-sport, KREA, brætspil mm. 

    Du kan se, hvad vi laver sammen fra uge til uge her.

    Ugeskema

    Vi mødes hver mandag, onsdag og fredag i lokalerne på Fundamentet. Her har du og dine medstuderende et fælles klasselokale, I kan bruge frit. I har også adgang til computere. Hvis du har behov for at fordybe dig, er det også muligt at booke et rum for dig selv.

    Der er gratis fælles morgenmad og middagsmad alle dagene. Mandag og onsdag er der også gratis aftensmad i vores Café Fundamentet.

    Du er også velkommen til at komme tirsdage og torsdage. Det er bare de andre dage, vi normalt mødes. 

     

    Mandag

    10.00: Morgenmad

    13.30: Middagsmad

    18.30: Aftensmad

    Onsdag

    10.00: Morgenmad

    13.30: Middagsmad

    18.30: Aftensmad

    Fredag

    10.00: Morgenmad

    13.30: Middagsmad

    .

    Skriv til info@fundamentet.org, hvis du gerne vil optages eller høre mere om HF Fundamentet.

    Støt os

    Vi har flere forskellige måder, du kan hjælpe os på.

    Åbningstider

    Mandag: 09.30-20.00

    Tirsdag: 09.30-15.00

    Onsdag: 09.30-20.00

    Torsdag: 09.30-15.00

    Fredag: 09.30-14.00

    Weekend: Lukket

    Kontakt

    Søren Frichs Vej 42P

    8230, Åbyhøj

    71 92 57 72

    info@fundamentet.org

    Er du ny? Så læs mere her.

    Persondatapolitik